Fyns Undervognscenter
- et familiedrevet firma med
speciale i rustbeskyttelse

Med 3 specialiserede medarbejdere og mere end 50 års historie i det fynske, kan Fyns Undervognscenter med rette kalde sig en af Fyns stærkeste rustbeskyttelsesfirmaer.

Kontrolleret/testet af både Teknologisk Institut og FDM

Hos os er fejlfri undervognsbehandling og rustbeskyttelse en mærkesag

Derfor er vi tilmeldt Danmarks skrappeste kontrolordning, udført af Teknologisk Institut. Den højeste karakter er 0-fejl, hvilken Fyns Undervognscenter i Odense har modtaget de sidste 15 år i træk.

Samtidig bliver vi også testet af FDM - så vi bliver som de eneste i Odense kontrolleret af to forskellige kontrolin- stanser, indenfor antirust-branchen.

Læs seneste kontrolrapport >

Læs mere - Fyns bedste undervognsbehandling - klik her >

FDM_stikproevekontrol_stor
0 fejl på rustbeskyttelse

Hvem er vi?

Vi har i Fyns Undervognscenter formået at holde på vores tre gode medarbejdere i
mange år, henholdsvis 26, 35 og 38 år - det betyder, at de har rustbeskyttet mere end
45.000 biler og sådan en erfaring, kan man ikke læse sig til!

Det er deres fortjeneste, at vi har opnået 0 fejl på samtlige stikprøvekontrollerede
biler, så mange år i træk, samt at vi kan levere et kvalitets-produkt til vores kunder,
der giver værdi for pengene – hver gang!

Karsten

Karsten Kirchhoff

Klargøringsmand

Karsten som klargør bilerne inden behandling, har en baggrund som mekaniker, og har været hos os i 35 år. Han kender alle de kritiske steder på en bil, og er grundig og ærekær i alt hvad han laver. Karsten rustkontrollerer også biler, og hos ham får du altid en kyndig vejledning.

Karsten har været i virksomheden siden 1987.

Odense: Fyens Undervognscenter, Holkebjergvej i Odense. Foto: Robert Wengler

Michael Jejlskov

Sprøjtetekniker

Michael er sprøjtetekniker, og har med 38 år været længst tid i virksomheden. Han har et bredt kendskab til biler, og ved præcist hvordan de skal behandles. Han holder sig løbende opdateret på nye modeller, og deltager i diverse kurser bl.a. omkring el-biler. Michael er perfektionist til fingerspidserne, og med ham bag sprøjten, er din bil er i sikre hænder.

Michael har været i virksomheden siden 1984.

Odense: Fyens Undervognscenter, Holkebjergvej i Odense. Foto: Robert Wengler

Jess Sømod Jensen

Sprøjtetekniker

Jess er sprøjtetekniker, og har været med i 26 år. Han har gennem årene behandlet mange tusind biler, og holder sig løbende opdateret på nye modeller, så alle hulrum bliver korrekt behandlet. Jess behandler hovedsageligt hulrum, men tager sig også af varevogne og busser, så Jess har et bredt kendskab til alle biltyper.

Jess har været i virksomheden siden 1996.

 
Odense: Fyens Undervognscenter, Holkebjergvej i Odense. Foto: Robert Wengler

Stine Westerskov

Kontor/direktør

Stine har en handelsuddannelse bag sig, og har været afdelingschef i flere af Dansk Supermarkeds butikker. Stine kom til virksomheden i 2005, og har stået for den daglige drift lige siden. Stine tager sig af kunder, fakturering mm.

Fyns Undervognscenter

Morten Westerskov

Indehaver

Morten har fra barns ben været en del af værkstedet, som hans forældre drev, og har derfor stor indsigt i hvad god rustbeskyttelse handler om. Morten er uddannet maskinmester og har arbejdet som sådan med både drift, vedligehold og planlægning i 12 år. Morten er meget omhyggelig i alt hvad han foretager sig, og føler stor forpligtigelse i forholdet til kunden.

Som kunde hos os kan du forvente:

  • Personlig, venlig og informativ betjening, både før og efter behandling
  • 100% ærlig rådgivning - vi rådgiver dig, som vi gerne selv vil rådgives
  • Omhyggelighed i alt hvad vi gør
  • Den højeste kvalitet
  • Danmarks mest erfarne ansatte i rustbeskyttelse
  • Ingen ekstra regninger, såsom miljøtillæg eller andet
  • Ingen borehuller – fabriksgarantien opretholdes
  • Fotodokumentation på at adskillelsen har fundet sted
  • Testet af både Teknologisk Institut og FDM
  • Miljøvenlig rustbeskyttelse - markedets mest miljøvenlige produkter
  • Minimal lugt og dryp fra rustbeskyttelse
  • Længste holdbarhed før end genbehandling er nødvendig
  • Tectyl kan arbejde sammen med alle andre produkter
  • Godkendte produkter (Tectyl) - der må anvendes på alle bilmærker
  • Største udvalg af rustbeskyttelse
  • Billig kundebil og cykel, så du ikke skal undvære transport imens
  • Ring til os med alle de spørgsmål du har - både før og efter
  • Tryghed - hvis uheldet er ude, så er vi forsikret hos TRYG, både i tilfælde af brand, tyveri, samt skader

Det siger kunderne om os

Hos Iveco sætter vi pression og kvalitet meget højt. Derfor vælger vi underleverandører som er meget professionelle, fleksible og leverer høj kvalitet samt altid til tiden. Alt dette får vi hos Fyns Undervognscneter, derfor kan jeg varmt anbefale dette firma til andre…

Kjeld Mortensen, Transportkonsulent Iveco

Vi har nu i over 24 år brugt Fyns undervognscenter. Det lange samarbejde skyldes i høj grad, at vi altid er sikret en god service, og et ordentligt stykke arbejde. Vi har været fuld ud tilfredse med samarbejdet gennem alle årene.

Michael Hansen, Værkfører Kronsbjerg

Historingen om firmaet...

Fyns Undervognscenter er et familiedrevet firma, som blev grundlagt af Kirsten og Jørgen Westerskov i Bøjden i 1969, med auto- og karosseri-reparation samt undervognsbehandling.

I 1986 flyttede de virksomheden til den nuværende adresse på Holkebjergvej 62 i Odense SV, hvor undervognsbehandling blev hovedaktiviteten.

De første 20 år blev der anvendt PAVA, derefter var der en periode, hvor vi stort set kunne tilbyde alle rustbeskyttelsesmærker (PAVA, DINITROL, TECTYL, SUVO, MERCASOL), idet de forskellige bilhuse ville have noget forskelligt. Derefter en periode på små 20 år, udelukkende med DINITROL, idet rustbeskyttelseskæderne ikke tillod, at man kunne bruge flere mærker.

I 2017 skiftede Fyns Undervognscenter til TECTYL’s produkter, pga. mere miljøvenlige alternativer, større udvalg, og mere moderne produkter til at imødekomme fremtiden.

Tectyl er produceret af Valvoline, og er verdens ældste rustbeskyttelsesmærke. Alle Tectyl’s produkter er godkendt af Teknologisk Institut, samt testet efter de svenske og/eller finske standarder indenfor området.

Tectyl’s produkter kan anvendes på, og sammen med alle andre rustbeskyttelsesmærker.
Læs mere - sammenligning af rustbeskyttelsesmærker.

Fyns Undervognscenter er nok det center i Danmark, der har mest erfaring i praktisk brug af de forskellige rustbeskyttelsesmærker, der findes på markedet ...

Kirsten og Jørgen Westerskov fik tre børn, hvoraf den yngste; Morten Westerskov, i dag ejer virksomheden sammen med sin hustru Stine. Morten og Stine har været en del af virksomheden siden 2006, men overtog den helt efter Mortens forældre i foråret 2016.

Morten er uddannet maskinmester og har arbejdet på Fynsværket i 12 år i forskellige stillinger som driftmester, vagtleder, produktionsplanlægger, samt vedligeholdelsesplanlægger.

Stine, blev efter afsluttet handelseksamen, uddannet dekoratør i Bilka Odense, og efterfølgende chefdekoratør i Føtex Nyborg og Svendborg. Siden 2006 har hun stået for den daglige drift i Fyns Undervognscenter.

Stine og Morten er meget omhyggelige med det de laver, og vægter kvalitet fremfor kvantitet. Kunderne skal have en ærlig og informativ rådgivning, både før og efter deres bil er blevet rustbeskyttet. De prioriterer nærmiljøet højt, og anvender derfor altid lokale leverandører, hvis det er muligt. Ligeledes sponsorerer de også lokale sportsudøvere samt lokale klubber.

”Vores lille lokale virksomhed er ikke blot en forretning, der skal tjene penge ... Den er hjerteblod, vores DNA og vores historie – vores ansatte er en del af vores familie, og vores mål er altid, at være Danmarks bedste undervognscenter”

Vi arbejder ud fra devisen om, at med kvalitet, god service og ærlighed når man længst!

Fritiden bliver brugt med parrets tre børn, oftest i naturen, med cykel- og løbeture samt jagt og fiskeri.

IMG_20220324_135806
IMG_20220324_134934
To generationer hos Fyns Undervognscenter
Odense: Fyens Undervognscenter, Holkebjergvej i Odense. Foto: Robert Wengler

Artikler om os:

"Rustbeskyttelse bliver i familien"
Artikel fra Maskinmesternes Forening - Læs den her

"På fuld tid i Fyns Undervognscenter"
Artikel fra Ugeavisen Odense - Læs den her

"Jess 25 års jubilæum hos Fyns Undervognscenter"
Artikel fra Ugeavisen Odense - Læs den her

"Michaels 40 års jubilæum hos Fyns Undervognscenter"
Artikel fra Fyens.dk - læs den her
Artikel fra Faa.dk - Læs den her

"Beskyt din bil - og klimaet"
Artikel om Fyns Undervognscenter i branchebladet Autobranchen s.14-15 - læs den her

Hvorfor bruger vi Tectyl?

Vi arbejder i dag udelukkende med Tectyl, som er verdens ældste og største producent af rustbeskyttelse, samt har markedets mest miljøvenlige produkter. Tectyl produceres og ejes af Valvoline og har eksisteret siden 1930.

Tectyl rustbeskyttelse udmærker sig ved at kunne levere både traditionel rustbeskyttelse med reduceret indhold af opløsningsmidler og vandbaserede rustbeskyttelsesprodukter helt uden opløsningsmidler. Ingen andre mærker kan levere en komplet rustbeskyttelse helt uden opløsningsmidler.

Tectyl kan arbejde sammen med alle andre rustbe- skyttelsesprodukter på markedet!

Det produkt, der anvendes til hulrummene, altså indvendig i bilens "tomme rum", indeholder kun 2% opløsningsmiddel. Dette gør, at produktet er godkendt til alle bilmærker, da det ikke kan opløse lim i samlinger i døre mm. Desuden er produktet lugtfrit, og afgiver ikke giftige opløsningsmidler samt drypper minimalt – det er helt unikt!

Tectyl

Tectyl er leveringsdygtig i det største udvalg af rustbeskyttelse til et hvert formål, i både traditionel rustbeskyttelse med olie/voks og vandbaseret rustbeskyttelse helt uden opløsningsmidler.

Desuden er Tectyl’s støjdæmpning vandbaseret og denne er som en af de eneste støjdæmpninger på markedet også godkendt af Teknologisk Institut.

Alle Tectyl’s produkter er godkendt af Teknologisk Institut, og derfor er disse testet efter de svenske og/eller finske standarder – din og vores sikkerhed for, at de virker og holder som de skal.

Læs mere om bæredygtig rustbeskyttelse og undervognsbehandling.

Er du i tvivl om hvilken behandling du skal vælge til din bil, eller har du spørgsmål, så står vi altid klar til at hjælpe dig!